Oliebehandling

Oliebehandling giver en silkemat overflade, der samtidig er modstandsdygtig over for snavs og slid. Under behandlingen vil olien trænge ned i træets porer og fremhæve træets naturlige glød. Vælger du at behandle dit trægulv med olie, så vil du opleve, at det får en slidstærk overflade, samtidig med at olien fremhæver træets naturlige struktur og årer. Har du spørgsmål til oliebehandling af dit trægulv kan vi med sikkerhed rådgive dig om dette. Kontakt os nu, og hør hvilke muligheder du har.

Vælger man at give gulvet en almindelig oliebehandling (dvs. med olie, der ikke er hvidpigmenteret), vil man ikke opnå en lige så stærk overflade som ved at behandle med lak, men den vil til gengæld være nem at friske op dér, hvor der bliver mere slidt. Eksempelvis rundt om spise- eller sofabordet.

Et oliebehandlet trægulv bør fejes med en blød kost eller støvsuges. Sørg for at støvsugeren har et børstemundstykke på med bløde børster, inden du går i gang, da du på den måde undgår at ridse gulvet.

Når du har fejet eller støvsuget gulvet, så bør du vaske det med vand tilsat sæbespåner eller en anden plejende sæbe, der er fremstillet til rengøring af olierede trægulve. Brug så lidt vand som muligt, da trægulve generelt er følsomme over for fugt og vand. Husk at tørre gulvet af, efter det er vasket. Bliver gulvet slidt at se på, kan det friskes op med en egnet plejeolie. Dette kan gøres efter behov på de områder, der trænger til ny behandling.